Det startede allerede i en alder af 4 år, hvor Mik for første gang satte sig til rette på en motorcykel. Kort efter fulgte lillebror Emil. Og med både forældre og bedsteforældre lige i hælene, har drengenes interesse for motorsport ikke blot skabt flotte resultater, men også et stærkt sammenhold mellem de tre generationer.
Det var da også morfar Erik, der i sin tid introducerede Mik for motorsport, da han i forbindelse med en motorcykeludstilling fik et par fribilletter til en speedway match. Og allerede fra første runde var den unge purk solgt! Han var vild med motorsport. Lyden, larmen, farten, maskinerne. Så der var jo ingen vej uden om. Han måtte prøve at sidde på en af disse motorcykler – og i det øjeblik vidste Erik, at der kun været en vej vist. Nemlig fremad!
Erik selv har da også en fortid med fart på. Nemlig som gocartkører, hvor han har deltaget i både EM og DM, så der er i den grad benzin i blodet i familien Bergenhagen. Og nu er det altså 3. generation, der sætter tempoet. Først med speedway, senere med motocross og i dag er det road racing, der køres så ofte der overhovedet er mulighed for det.
Til at starte med, var det dog ikke de store hastighedsrekorder der blev slået: ”Faktisk gik det ikke meget hurtigere, end at man kunne følge med til fods”, fortæller en grinende morfar.
Men siden da er både Mik og også bror Emil kommet godt efter det. Rent faktisk så godt, at de i dag har deltaget i over 80 løb og kan fylde værelset med hele 68 for deres fremragende resultater i en alder af blot 11 og 7 år. For når de kører ind på banen på deres små, kompakte Ohvale motorcykler, så kører de for at vinde! Mik kører på en 110 4 speed, mens Emil kører på en 110 Automatic. Og selv om resten af familien også hepper på dem fra sidelinjen, så er en af de største glæder ved brødrenes interesse det sammenhold der er hele familien i mellem. For uanset om drengene skal ud og træne eller til løb, så er familien med. Oftest både forældre og bedsteforældre – og i hvert fald morfar Erik.
”Det er jo mig, der har sat det hele i gang, så selvfølgelig støtter jeg op og tager med,” fortæller Erik og fortsætter: ”Men omvendt er det jo også en sport hvor man er nødt til at tage med. Alene det, at der er relativt langt mellem banerne, gør jo, at man er nødt til at kunne køre bil. Og så skal man naturligvis også have en masse gear med, ligesom ungerne også skal have hjælp til både at tanke og gøre maskinerne klar.”
For ham – og for resten af familien – er motorsport blevet en livsstil. Det er noget man samles om og hygger sig med. Men det er også noget der tager rigtig meget tid, og det skal man naturligvis være indstillet på, fortæller Erik:
”Der er da nogen der har spurgt hvorfor vi bruger al vores tid på det. Men hvorfor skulle vi ikke det? Det har givet os et utrolig tæt forhold – ikke blot til vores datter og svigersøn, men i særdelshed også til vores børnebørn, som vi sætter utrolig stor pris på. Og så nyder vi naturligvis også at se drengene køre og have det sjovt med det,” slutter han.
